Seneste nyt

Pårørende & Netwærk

Menneskets identitet og grundlæggende livsværdier udspringer fra den kultur, vi er født ind i. Her mener vi ikke kun de verdensomspændende, forskellige kulturer, men også den enkelte families egen kultur.

Kontakten til familien og andet netværk er et vigtigt element for beboerens sociale liv. Vi arbejder på, at kontakten udbygges i det omfang, vores kompetence og viden slår til.
Målet er at opnå et ligeværdigt forhold til forældre, familie og netværk.

Grundlaget for, hvor bred kontakten til familie og pårørende kan blive, er den samtykkeerklæring beboerne underskriver ved indflytning. Selv om beboeren har givet fuldt samtykke, kontakter vi ikke forældre eller andre uden først at informere og begrunde vores tiltag. Dette af respekt for den enkeltes integritet.

Vi ved, at dynamikken og samhørigheden i nogle familier kan være meget problematiske. Derfor støtter vi den enkelte i at tage selvstændige beslutninger i forhold til familiens egen kultur. Fortrinsvis er det forældrekontakten, der er i fokus, og derfor er det vigtigt at opbygge og holde kontakten ved lige til dem.

Vi støtter beboeren i aftaler omkring hjemmebesøg, og forældre og søskende er altid velkommen på Feddet. Vi har et gæsteværelse, som står til rådighed for gæster, der kommer langvejs fra.

I gode hænder

Det er vigtigt, at forældrene får en forståelse for opholdet samt for beboerens situation og planer. Derfor sørger vi i fællesskab for, at forældrene får kendskab til de forskellige tiltag omkring beboerens behandling.

Vi har erfaring med, at nogle af vores beboere knytter venskaber i lokalsamfundet. Dette støtter vi ved, at vedkommende lokale borger altid er velkommen i huset og bliver inviteret til fødselsdage og andre sammenkomster på lige fod med forældre og pårørende.

Vi støtter og ledsager efter behov til f. eks. tandlæge, almindelig lægebehandling, bank og offentlige myndigheder.

Vi hjælper den enkelte med at opretholde et socialt bagland og netværk såsom familie, fritidsaktiviteter og nye venskaber.

Vi tilbyder hjælp og vejledning i forhold til privat økonomi.
Vi tager individuelle hensyn i vores udarbejdelse af metoder vedr. ovennævnte støtte og vejledning.

Ledige pladser

& Jobopslag